ER DET BLACK FRIDAY ?

NEJ, men det er det om ...
65 dage 13 timer 54 minutter 40 sekunder

Hvad er Black Friday?

Black Friday er årets STØRSTE udsalgsdag. Så kort kan det siges. Under Black Friday, sætter butikkerne i Danmark priserne betydeligt ned i 24 timer! Det sker i dét øjeblik torsdag bliver til fredag 24. november. Og så har du en masse rabatter og spændende Black Friday tilbud i vente. Sådan har det været siden 2013, hvor de første butikker i Danmark smækkede Black Friday-mærkater på butiksruderne og på deres webshops.

Tilbudsfredagen er dog ingen dansk kreation. Black Friday er – som du nok har gættet – en amerikansk tradition, og det er en dag, der falder efter årets vigtigste amerikanske højtid; Thanksgiving Day. En dag i november, hvor venner og familie samles om et hyggeligt måltid mad, og dagen efter, altså ”Black Friday”, har i mange år kickstartet årets julehandel i USA. Med sort af mennesker ude i butikkerne, og hvor butikkerne får skruet op for salget og efter Thanksgiving oplever sorte tal på bundlinjen.

Kort fortalt: Black Friday – eller ”Sort Fredag” om du vil – er gået hen og blevet en attraktiv shoppingdag, som både fysiske og online butikker er hoppet med på. Og for dig betyder det 24 timer med mange tilbud og særlige Black Friday rabatter, når butikkerne i november går helt i sort. Så du kan godt begynde at tælle ned til dagen! ;)

Hvornår er det Black Friday?

OK, forstået! Men hvornår er det så Black Friday?

Ja, det er jo det, vi tæller ned til øverst på siden her. I 2017 er det fredag 24. november, og vi kan da også snildt nævne de næste Black Friday datoer, så du kan få plottet dem ind i din kalender ... ligesom du selvfølgelig er velkommen til at besøge siden her, så vi i fællesskab kan tælle ned til årets største shoppingdag i Danmark! :)

  • Black Friday 2018 falder fredag 23. november 2018
  • Black Friday 2019 falder fredag 29. November 2019
  • Black Friday 2020 falder fredag 27. november 2020

Butikker med Black Friday tilbud

Fra midnatstid og 24 timer frem er Danmarks største forbrugsfest i gang. Og det er i sandhed, hvad fredagen er blevet til! En dag med utallige Black fredagstilbud, hvor du kan være heldig at gøre årets bedste handel og endda få købt nogle af årets julegaver til nedsat pris. Det’ da ikke helt tosset, hva’?

Flere bruger således ”sort fredag” som en kickstart på julehandlen. Derfor har både fysiske forretninger og online webshops forberedt sig i flere måneder op til tilbudsfredagen. Med rabatter, timetilbud og nedsatte priser. Og ønsker du at få et hurtigt og nemt overblik over hvilke butikker, der kører med Black Friday tilbud, har PriceRunner.dk – Danmarks største prissammenlignings- og forbrugertjeneste – udarbejdet en oversigt, der tæller hundredvis af Black Friday butikker fra Danmark og udlandet.

Sådan en oversigt kan fungere som din indgang (og genvej) til Black Friday. På den måde kan du sidde klar og hurtigt klikke ud til butikkernes Black Friday tilbud på nettet, når de frigives over midnat. Go’ fornøjelse!